Fødselsdag – Singapore style…

Hold nu kæft hvor har der være run på den sidste månedstid. Jeg havde seriøst et par dage hvor jeg faktisk bare var klar til at sætte mig ned og tude af træthed, og drænethed. Ja, det er der et ord der hedder fra i dag af. Hvor træt kan man blive af at være hjemmegående housewife i slippers og med kold hvidvin i hånden? Ja, det ved jeg da virkelig ikke for det har ikke været mit liv på det sidste. For vi har haft gæster, og det ene sæt gæster blev bogstaveligt talt afløst af det andet på under 24 timer. Og så var der lige en fødselsdag, Mark har rejst som en jagtet og oveni det har jeg arbejdet en del mere end planlagt, så ja – der har været virkelig run på. Men det har også været dejligt – det er altid rart at have besøg hjemmefra, og farmor og farfar som var her som gæstehold 2, er jo ikke rigtige gæster. Det her er mere deres sommer-recidens 😉 Og de har været her så mange gange at de er 100 procent selvhjulpende/kørende og det er altså rart. De kom for at være med til at fejre Mullens fødselsdag, og jeg skal da ellers lige love for han blev fejret. Mark havde taget en fridag på hans fødselsdag, så vi var alle 5 i spillehal ( det er den ultimative lykke for Max – og jeg nægter det alle andre dage på året, andet end på hans fødselsdag) i en time, og Max løb rundt som en skoldet lykkelig skid og prøvede alt der kunne skyde, køre, larme osv. Han havde en fest og resten af os døde en lille smule indeni. Heldigvis var der lækker frokost bagefter, vi var alle ude og se ham spille fodbold i hans nye fodboldstøvler, og han var så stolt over at både farmand, farfar og farmor var med. Normalt må han jo bare nøjes med mig 😆

Men altså 5 år – så ved man et eller andet. Det var en stor ting. Og han havde jo bestilt en dino-fest. Og så skal han da naturligvis have en dinofest. Jeg overvede i første omgang at lave den klassiske singapore-finte bare at betale sig fra det – Indtil jeg fandt ud af hva det kostede 😂 Derefter var jeg mere en “selvgjort er velgjort” kind-of-girl… Så selvgjort blev det. Der blev bagt dino kage, dino muffins, småkage med dino aftryk i,  lavet dino aktiviteter, skattejagt, og dino goodiebags – Og så var der friskgrillede burgere med hjemmebagte boller og hotdogs i lange baner. Det var faktisk en super fin dag, og Max var i hopla og havde verdens bedste dag. Men altså… for fanden. Jeg skal da lige love for at man holder fødselsdag forskelligt. Vi havde inviteret til kl 12-15. Herude lærte jeg så, betyder det mere en slags åbent hus. Og måske kommer hele familien, måske ikke. Men der er en klar forventning om at der er mad/drikke til alle (inc dem man ikke vidste kom) og selvfølgelig skal der også være goodiebags til den familie der kom kl 14 med ekstra unger der ikke var inviteret, og de gad da egentlig heller ikke deltage i den igangværende skattejagt. Men det vildeste var sgu nok en af klassekammeraternes mor skrev til mig om dagen før, om Charlottes lillebror måtte komme med – og det måtte han selvfølgelig gerne. Så de kom og droppede unger og en hjælper af. Og havde i gave til Max så valgt at give en hvad lignende brugt kasse Duplo lego for 2-5 årige. Og det er jo ikke fordi jeg ikke synes at en brugt gave kan være lige så god som en nykøbt gave, men giv dog noget der er alderstilsvarende. Max kiggede på den og sagde “mor, det jo baby legetøj”. Tænkte hun ikke skulle dø i synden, så jeg skrev hende en sukkersød besked om tusind tak for gaven – desværre havde han allerede en magen til, så om det var muligt at bytte den. Så måtte hun jo krybe til korset og indrømme at det var noget hun havde købt for over et år siden i Malaysia, men… HUN VILLE IKKE BLIVE FORNÆRMET HVIS JEG GAV DEN VIDERE… Øh… UNDSKYLD???? Vil du ikke blive fornærmet? Er ret sikker på hvis nogen har ret på den følelse er det da Max eller mig… Og det vilde er, de er begge advokater, tjener godt, bor i hus her på Sentosa, og det er altså ikke i nærheden af at være gratis. Så de mangler absolut ingenting. Og igen – havde det været noget mega sejt brugt legetøj som var lige noget Max ville elske vil jeg slet ikke have det stramt tvært imod. Men et eller andet skrammel du har fundet i det bagerste hjørne i skabet, gider jeg altså heller ikke have. Og heller ikke Max, der slet ikke har pakket det ud. Jeg tænker det bliver en give-videre-gave. Heldigvis har Onkel Oliver fødselsdag her til sommer og bliver 18 år, så jeg tænker han får den, og så ændre jeg “2-5 år” til “12-25 år” med en tusch. Er sikker på han bliver lige så glad for den som Max blev 😉   HURRAAAAAHHH….

Verdens sødeste Mulle!

Men det vigtigste var at Max havde en god dag – og det havde han. Og moren havde en skøn dag da kl. var 15.05 og jeg sad på stuegulvet med et glas kold hvidvin i hånden. Resten af dagen svarede jeg kun med følgende sætninger på stort set alt ” jeg er færdig for i dag – spørg en anden” og “hvidvin” eller “Gin / Tonic”…

Nu er farmor og farfar taget hjem, og Mark tog 3 dage efter (i onsdags) på drengetur til Hua Hin med Vikings Fodbold, til øl, fodbold i lange baner, en smule golf, flere øl, drinks, skrål og sang, vabler på fødderne og skoldet i panden. Jeg fik ham hjem i går aftes (søndag), og sendte ham så afsted igen i går aftes til Kina m.m på forretningsrejse, så han er først hjemme igen natten til torsdag. Så tænker når vi endelig rammer weekenden skal der flades ud og puttes på sofaen… Altså i det mindste indtil Max skal til 5 års fødselsdag hos hans ven Barnaby, så er vi igang igen….

 

 

 

Continue Reading

What-da-fuck!!!

Godt så! Siden sidst er moren blevet lidt udfordret af hendes afkom. Bevares, han bliver større, lærer nye ting og flytter grænser. Men fik sgu lidt aftensmaden i den gale hals den anden dag, da jeg siger et eller andet til ham, og han bare kigger på mig og svarer ” what-da-fuck”. Jeg er ikke sikker på han helt forstod hvad han sagde, eller helt havde styr på udtalelsen ( deraf det lidt gangsta agtige “da-fuck”), men han forstod tydeligvis på mit ansigtsudtryk at det var noget der ikke faldt i synderlig god jord hos moren, selvom faren var ved at implodere af grin. Og nej, man skal selvfølgelig ikke rive en 4-årig midt over over noget han siger, men jeg tror jeg fik sagt i en lidt bestemt tone at det ville jeg simpelthen ikke have han gik rundt og sagde, og at hvis jeg hørte han sagde det i skolen eller andre steder, så tog jeg hans ipad. FOR EVER! Det var som om det budskab forstod han også højt og tydeligt, og sætningen er ikke blevet testet siden.

Jeg er så ikke den eneste på hjemmefronten der bliver udfordret lidt – Vi har lige været på Sri Lanka, og der var det ham den lange der fik sin comfortzone udfordret og rykket lidt. Men han var så dygtig! Sri Lanka…Det var en fed oplevelse, jeg er super glad for vi prøvede det, menneskerne og maden var fantastisk, vi havde nogle fantastiske oplevelser men… det er ikke nødvendigvis et sted jeg behøver at komme til igen. Vi boede i Mirissa på Marriott, så hotellet fejlede absolut ingenting ( så ham den lange havde en sikker base 😆), men der var mange russere. Og jeg ved ikke hvad det er med russere, men de fylder altså meget. Der var nogle meget karrikerede mænd dernede, med de “klassiske” russer tatoveringer (som jeg er sikker på betyder hvor mange de har nakket i gennem tiden – det har jeg engang set i en film), guldkæder og sorte solbriller på indendørs. Til gengæld var damerne ikke meget bedre, men det var mere plastic-fantastic og dårlige hårextensions i lange baner, og så ellers en helt smagsløs brug af selfies. Vi så en mor der poserede som om hun var med i et russisk herre-magasin, og gav sin 7-8 årige datter en ordenlig overhaling hvis hun ikke lige fik hende i den rette vinkel, eller man kunne se hendes albue…
Men! Der var også fede oplevelser, så jeg tager lige ja-hatten på! For der var smukt, vi havde nogle helt fantastiske hyggelige aftener hvor vi gik ned på stranden, købte en kold øl og sad i sandet og så solen gå ned, mens Mullen tonsede rundt og legede i vandkanten. Det var der hvor vi havde snakken om hvor meget man egentlig behøver for at være “lykkelig”, om det dyre hotel gør rejsen bedre, hvornår næsen vender os mod Danmark igen osv. For det var altså top hyggeligt, og selvom det kun var 500 M fra Marriott føltes det som om vi var et helt andet sted. Men bevares, det var nu rart at vide der var en nyredt seng klar når man kom hjem. Mere back-packer er jeg nu heller ikke. 👸

Vi var på tuk-tuk safari, hvor der kom en mand og hentede os om morgen i en top-tunet tuk-tuk, og så havde vi ellers 5 timer på tur vi blandt andet var på en “Cinnamon island” hvor de laver kanel. Har egentlig aldrig rigtig tænkt over hvor kanel kommer fra, bare at det smager yummi i kanelsnegle. Men det kommer fra et træ, hvor man piller barken af, og så er der er par lag af træet man piller af og ligger til tørre ( men ikke i solen!), og så får man de traditionelle kanelstænger man kender derhjemme fra. Dem knaser man så (som man kan se mullen være med til), sier det og vupti-pede så har du kanelpulver. Så har du måske også lært lidt i dag, selv tak! 😉

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi var også på nogle smukke strande og udkigsposter, var ude og se den sidste generation af familie i området der levede af at lave tag og reb af kokos planten/nødden, spiste meget lokal frokost i en privat hytte (som smagte utrolig godt), så et skildpadde “hospital” osv. Så det var alt i alt en rigtig fed oplevelse og en god dag.

En anden dag var vi ude på en båd i håb om at se hvaler. Og det var også super fedt. Vi så 5 blå hvaler – fuck et imponerende dyr! Jeg er ikke den fødte sejler, så jeg havde lige fået en lille hyggepille fra manden på land, fordi han sagde at bølgerne var lidt høje, så vi kiggede på hinanden og blev enige om at Max nok også hellere måtte få bare en kvart, for sådan en tur varer mellem 4-9 timer da de som udgangspunkt sejler rundt indtil man ser en hval… Der var så ikke det der lignede en bølge, men better safe than sorry. Den pille vi havde fået var så rimelig hardcore, så jeg slappede rigeligt af – Max var fuldstændig uden for rækkevidde på et tidspunkt, til trods for han kun havde fået en kvart. Det var ikke super fedt, han var bare klar til at sove, og der kunne jeg godt mærke jeg blev lidt bekymret. Men heldigvis aftog virkningen på pillerne efter noget tid, og så var der fuld skrue på ham igen.

Vi tog den sidste overnatning ved Fort Galle, lidt højere nord på. Det var helt anderledes end hvor vi kom fra – Super hyggelige små gader, men også meget mere turistet. Vi boede på et lille top hyggeligt hotel (Bartizan), der lå super centralt og virkelig overraskede positivt. Fantastisk service, super god morgenmad og top fine værelser. Kan klart anbefales hvis man lige skal have en enkelt overnatning eller to . 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu er vi tilbage i Singapore for fuld udblæsning. Vi har gæster fra Danmark – Marks ven og hans to drenge på 2 og 5år er her. Der er fuld fart på fra morgen til aften, og det er super hyggeligt, men kan da også godt lige mærke jeg ikke er vant til at være “mor” til 3 😂. Og Mark er desværre på arbejde i Danmark, men kommer hjem i morgen søndag, så det bliver så rart at få ham hjem igen. Når Jacob og drengene rejser hjem, så kommer farmor og farfar dagen efter, og så nærmer vi os med hastige skridt mullens 5 års fødselsdag, som jeg desværre ikke slippe helt lige så let over i år, som jeg gjorde sidste år. Så der er bestilt Dino tema, så der er den helt store planlægning i gang. Og det er altså totalt elastik-fest man skal planlægge, for man ved fx der er inviteret 15 børn. Men måske kommer mor og far med – måske kommer ingen, eller kun hjælperen. Har de inviterede børn søskende, så er det også helt normalt at de selvfølgelig også kommer med, altså hvis de har lyst – hvilket man selvfølgelig ikke give en tilbagemelding omkring. Og ja, udover mad og drikker til alt mellem 15-35 mennesker så skal der selvfølgelig også være gaveposer til alle inviterede børn… og de søskende de måske tager med. Det er jo en kæmpe dag i den alder (og når man når 43 er det stadig top-fedt) og selvfølgelig ønsker man ikke at fejle totalt som mor når alle de andre børn i skolen har haft tryllekunstner, ansigtsmaling, Lego mænd osv., så moren må bare gå i gang med at være en smule opfindsom… for ikke at skulle slippe flere tusinde kr bare for underholdning i 2 timer. Der er nogen der holder pool-party men så nemt slap jeg ikke 😉

I dag har Mullen være til svømmekonkurrence. Hans første konkurrence nogensinde. Han var så nervøs i går, og vågnede alt for tidligt og var KLAR! Han klarede det så flot, gjorde alt hvad han kunne men de andre var lidt bedre end ham eller fik hjælp fra voksne, så han kom i mål som den sidste. Men heldigvis var stævnet delt sådan op at han stadig fik en pokal, fordi han blev nr. 3 i den gruppe han så var i. Han var så ulykkelig indtil han fandt ud af han fik en pokal alligevel, så var verden et bedre sted. Og da han så blev nr. 2 i sin gruppe i næste kategori var han slet ikke til at skyde igennem… Så det er en stolt og træt mullemand der ligger og leger sofapude lige nu.

Og en stolt og en træt mor, der jo må indse at i dag var den første af nok mange dage tilbragt til sportstævner af den ene eller den anden slags. Men fuck han var sød da han fik overrakt sin profæl (som han kalder den, når man ikke ved om det er en pokal eller trofæ).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Continue Reading

No fashionista….

Så gik der alligevel lige lidt tid igen siden sidste post. Det er vildt så hurtigt tiden forsvinder herude. Og det er egentlig ikke fordi jeg ikke har haft noget at berette, men den ene dag har bare taget den anden. Jeg har fået et job herude for en virksomhed der hedder Singapore Tradingpost, hvor jeg har ansvaret for deres marketing og kommunikation, så det er super fedt. Plus jeg kan selv bestemme hvor jeg ligger timerne, og jeg kan arbejde hjemmefra, så det er faktisk helt perfekt. Derudover havde jeg en rigtig god snak med min gamle direktør i Freetrailer, der gerne vil have jeg skal lave et online univers for dem, plus jeg også skal til at se om jeg kan få stablet noget salg af Snaps Bornholm op herude. Så lige pludselig er der super mange bolde i luften, og selvom det er lidt hårdt (piv piv) at komme i gang igen, er det så helt fantastisk fedt. Så jeg er blevet en working gurrrrrrl igen. Bevares, det er ikke fordi jeg bliver stjerne rig af det, men det holder potten i live, og det skal vel nok give bonus i det lange løb :).

 

Men der er ingen tvivl om at jeg ikke få lov at svælge i selvfed-hed eller på anden måde tror at bare fordi jeg er tilbage med noget der ligner et voksenjob, så er jeg bomben herhjemme også. Selvom Max jo stadig er totalt team MOOOAAR, så begynder der alligevel så småt at ryge lidt finker af fadet, som lige får sat mig lidt på plads.  Det er jo ikke fordi jeg synes jeg er mega fashionista. Bestemt ikke. Og det er jo ikke fordi jeg ikke godt kan se at jeg til tider er meget i sportstøj ( eller intentions-tøj om man vil… jeg har intentioner om at dyrke sport på et eller tidspunkt i løbet af dagen…måske), eller render rundt i min venindes aflagte shorts og en relativit kedelig HM t-shirt. Den anden dag skulle Max have en playdate med hans nye gode ven Diego, der har en mega lækker (og rigtig sød!) spansk muy chick mor, der normalt lige kommer flagrende i noget spansk møder expat møder “hej-jeg-har-mere-stil-end-dig” outfit. Hun skulle bare lige skifte tøj inden de kom hjem til os. Max kigger helt tørt på mig og siger ” Mor, hvorfor skifter du aldrig tøj, hvorfor går du altid rundt i det der”… Øh… Jamen undskyld Uffe Buchardt, jeg skal da nok lige oppe mit game lidt.

 

Vi er også kommet ind i fase hvor vi (og med vi, mener jeg Max) diskuterer hvem der er sejest – Drenge eller piger. Og dele af argumentationsrækken er blandt andet, udover jeg ikke kan spille golf, fodbold, løbe hurtigt eller hoppe højt eller er stærk som far, at jeg ikke har en lang tissemand ligesom Max, min tissekone er bare flad (hvilket jeg egentlig er jævnt tilfreds med i denne sammenhæng). Jeg kan ifølge Max heller ikke stå op og tisse lige som ham og far, så derfor er jeg ikke rigtig sej. Har her prøvet at forklare, at det kan jeg jo i princippet godt, det bliver bare lidt noget grisseri. Men jeg prøvede lidt forsigtigt at sige at det kunne godt være jeg ikke kunne alle de ting, men jeg synes jo selv jeg var lidt en superhelt for jeg havde jo haft Max inde i maven og vigtigere, fået ham ud igen. Men det var han på ingen måde imponeret over, for det var jo i følge ham bare at sætte sig på wc’et og presse til. Jeg er ret sikker på at der er en del kvinder verden over, der ville mene det er en smule forenklet men igen, jeg fik kejsersnit så hvad ved jeg egentlig om det 😃

Vi har lige bestilt tur til Sri Lanka, så det glæder jeg mig helt vildt til. Mark svinger dog lidt mellem at være ved at dø af skræk over at være presset ud over sin comfort zone og så samtidig glæde sig. Jeg vil jo gerne ud og se lidt nu når vi er herude, men tror nu egentlig det ville passe Hr van Daalen bedst bare at hygge sig på et hotel, så lad os se om jeg bliver sendt afsted på tur alene ud i Sri Lankas ødemarker.

Og fra Sri Lanka af kommer tiden til at flyve – Vi får besøg af Marks ven og hans to unger i en uge, dagen efter han tager hjem kommer Farmor og Farfar på besøg, og bliver her og fejrer Mullens fødselsdag i April.

Samtidig så skal min partner in crime herudefra desværre snart hjem (til sommer). Så vi har jo en bucketlist over ting der skal nåes, gøres, ses, spises, drikkes osv. Så der bliver run på det næste stykke tid. Men det bliver svært at skulle sige farvel til hende. Sagde farvel til en anden veninde for halvanden uge siden, og jeg kan godt se det er ulempen ved det her expat-liv. Du får nogle rigtig gode veninder, men det er på lånt tid. Heldigvis ved jeg uden tvivl at jeg både kommer til at se Signe der tager hjem til sommer, selvom hun bor i Gylland og Sabrina der tog hjem for halvanden uge siden når vi er hjemme. Men det bliver selvfølgelig aldrig det samme som herude, for her vader man ind og ud af hinandens huse, får en impulsiv kaffe, vin, middag eller bare hænger ud og hygger sig. Det er så nemt herude. Men man er også utrolig sårbar når man skal sige farvel. Så tror snart jeg skal have købt en boks kleenex for strong girls.

 

 

Det er lidt mærkeligt, for selvom vi jo næsten lige er kommet herud, skal vi allerede så småt planlægge returnering til Danmark, fordi vi skal have bygget et nyt hus eller alternativt solgt vores grund og købt et andet. Så da jeg var hjemme i Danmark havde jeg møde med arkitekter, og selvom vi er ude i lidt god tid, så  kan vi jo se at tiden bare løber fra os herude. Og vi ved jo ikke hvad Nordea har af planer for Mark, om de vil have ham hjem om 2 år eller vil have ham herude i 3 år. Og siger de 2 år, så er vi sgu lidt på den for så har vi ikke noget sted at bo :D, for så ville Max og jeg tage hjem til sommer næste år, så han ville kunne starte skole efter sommerferien… men den tid, den bekymring 🙂

Så indtil da, så bliver vi her og kæmper med flade tis’koner, dårlig fashion, palmer, sol og kold hvidvin! Not chabby at all…

 

 

 

 

Continue Reading

Så gik der et år…

Okay – I dag har bloggen 1 års fødselsdag. Tillykke til den, trut trut 🎂🎉 – Jeg kan vel officielt nu kalde mig selv for “blogger” 😂. Har også fået et par “tilbud” om potentielt samarbejde, men det er ikke lige det jeg synes var formålet med det hele, og gider ikke skrive på komando og reklamere for ting og sager. Nåh, men ikke detso mindre, betyder det så også at vi nu har været i Singapore 1 år. OG det er en ret vild tanke. Vi har nu fejret Nytår herude 2 gange, og må da nok indrømme at vores 2. nytårsaften var lidt mere rockstjerne-agtig end den første. Og med rockstjerne-agtig, mener jeg at vi holdt os vågne til efter kl 24.05, for ellers var det bare vores lille familie der bød det nye år velkomment. Heldigvis er Mark og jeg absolut ikke for fine til at få drukket os helt i hegnet, selvom det kun er os to, så da klokken var 03.30 og vi ikke kunne klappe vores eget navn mere, slingrede vi i seng. Det gav altså alvorligt bagslag da der kl 7.15 stod en helt frisk mullemand og råbte GODMORGEN! Han har måske nok hvisket det, men alting føltes meget højlydt og lyst på det tidspunkt. Så i går var ikke dagen hvor jeg gjorde en forskel i verden, eller vandt prisen som årets aktivitets-mor. 

Der har været lidt stille på Giraffens Eventyr den sidste måneds tid. Og det er der nok flere grunde til – For det første skulle jeg lige komme mig over min Singapore nedtur, og der er sgu ikke noget meget mere deprimerende end at sidde og læse andres klagesang, så det ville jeg skåne omverden for. Tågen er lettet, og alt er 💓 igen. Det hjalp måske lidt med en gang Australien medicin, for da Farmor og Farfar kom ud til Singapore i midt december, tog vi en smuttur til Margaret River igen, og man bliver altså bare i godt humør af Australien, maden, menneskerne og ikke at forglemme vinen. Og vi var ude og surfe igen 🏄
For det andet, kom først Farmor og Farfar på besøg, og da vi kom hjem fra Australien var Marks lillebror Bobs og hans kæreste Lærke også kommet ud, og så har der ellers været fuldt hus lige indtil før nytår. Det er jo vores første jul herude, og det har altså været lidt en sær oplevelse. Den der julestemning er lidt svær at finde, når der er 30 grader varmt og man tap-sveder og alle render rundt i badetøj. Men jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at finde the christmas spirit frem, mest for Mullens skyld (hvem fanden har opfundet nisse-gaver? De skulle altså have en flad!), men også lidt for Farmor som er en julenisse i forklædning. Og hvor fjollet jeg end synes julen er, så må jeg indrømme at det var lidt hyggeligt at få hængt noget af min mormors julepynt op… Så var hun ligesom lidt med på sidelinen. Men der var lavet adventskrans, købt DANSK juletræ til overpris, pyntet med gran, nisser, bagt julekager – you name it! Og den 24 lukkede vi dørene, tændte stearin lys og knaldede aircon op på fuld styrke. Så da det blev mørkt udenfor var det ikke til at se forskel på jul i dk eller jul i singadusen. Og så var det den traditonelle julemad, og julefrokost mit alles den 26. Så alt var som sådan som det plejer, bare i lunere omgivelser. Vores husalf synes det var meget sært at vi brugte rigtig gran, et rigtig juletræ som vi dansede rundt om og skrålede falsk på halvt danske/engelske sange. Det har ikke lydt godt. Det var lidt sjovt, for Mullen kan kun “Rudolf med den røde tud” på engelsk, og vi andre kunne den kun på dansk, så det blev lidt et miskmask af øreguf… Men Mullen synes det var en fest, og det var det vigtigste. Da vi pakkede julen ned igen, havde husalfen vasket !?!?!?!? alt granen, for hun troede jeg ville bruge det igen næste år… det er altså lidt sjovt engang imellem…

Pt har jeg ikke en karriere i sigte som Ninja. For jeg hoster en smule. Som i en stor smule… og har gjort det i evigheder efterhånden. Så har været på div. antibiotika-kure, fået inhalatorer, taget x-ray af mine lunger og skal nu til en eller anden specialist i morgen, som forhåbentlig kan fixe mig. For det har nu stået på i 3 uger, og jeg er helt ærligt ved at være træt af at sjatpisse lidt i bukserne i tide og utide hvis jeg ikke lige får stillet/sat mig i den “korrekte” hoste-position. Til gengæld må jeg næsten snart have en 6-pack mavemuskler. Der findes tydeligvis også bløde 6-packs. Hosten betyder også at jeg INTET har lavet rent træningsmæssigt i 3 uger, andet end at spise og drikke mængder af alkohol. Så det skal nok blive rigtig sjovt at komme tilbage til træningen igen…said no-one ever…

 

Om 11 dage kommer “the Mangors”, aka Kristian og Sarah, og deres dejlige unger. Og det bliver fedt. Som i rigtig fedt. Kristian og Mark har et meget specielt og godt venskab, som kan være ret rørende at stå på sidelinien af, for Kristian er en af de få mennesker, der kan få Mark til at vise sin lidt mere følsomme side. Og hvis der er en Mark ville gå igennem ild og vand for, er det Kristian. Kristian og Sarah starter med at være på ferie i Hua Hin med Sarahs forældre, og tager så en smuttur forbi os, inden de rejser tilbage til DK. Jeg ved, Mark glæder sig som et barn til Kristian kommer, for måske, bare måske kan han få Kristian til at tilgive ham en lille smule for vi rejste herud.

Og så har jeg i dag fået bestilt billet til DK – så Mullen og jeg rammer DK den 31. Januar og rejser hjem igen 12. Feb – så det giver mig masser af tid til at kramme på mine ynglings derhjemme og ikke mindst få besøgt familien på Fyn og set min morfar et par dage i træk. Og det glæder jeg mig helt vildt til. Så vil du krammes på, drikke en kaffe eller en kold vino, så sig endelig til….

Continue Reading

Singapore Blues

Det var svært at toppe Scotts Head og vores lille perle af en lejlighed. Så da vi pakkede os sammen for at rejse videre var det lidt med vemod fordi vi virkelig synes det var helt fantastisk, men omvendt blev det jo også sjovt at se noget nyt. Vi stoppede for en frokost og gåtur i Byron Bay, som overraskede positivt. Super hyggelig stemning, små cafeer, bikse der solgte alt med badetøj/surf-whatever, så rutinerede surfere som os synes det var alletiders og et sted vi ligesom kunne identificere os med….eller noget i den stil, men hyggeligt var det i hvert fald. 

Altså, da vi endelig kom op og stå på brættet….

Men vi havde jo besluttet os for at tage videre samme dag til Gold Coast, og efter 1.5 times tid var vi der, og det var da ellers noget af en fejltagelse. Jeg tror det bedste beskrivelse af stedet byen i vores optik var en australsk udgave af Kos eller Sunny Beach, top stive unge mennesker der havde fået ferie, kondombutik med stort neonskilt, og bare øv. Vi blev enige om at enten var vi blevet for gamle og kedelige eller også havde vi fået en mere rafineret smag med tiden. Jeg holder på det sidste. Så efter lidt SOS til en livlinie her i Singapore, pakkede vi bilen dagen efter og drønede videre til en lille ferieby der hedder Noosa. Den var rigtig hyggeligt, også turistet men for det lidt ældre publikum, med nogle gode madsteder og en gennemsnitsalder højere end 17 år. Så der brugte vi vores sidste dage inden vi så skulle hjem til Singapore igen, så det var en super beslutning at vi smuttede videre og ikke skulle slutte vores ferie med et overdrevet nedtursagtigt sted. 

En gang I mellem når der er noget man ikke har lyst til, af den ene eller anden grund kan man godt mærke sådan en knude knuge sig sammen inden i, jo tættere på man kommer. Og det var lidt sådan jeg havde det med at komme hjem denne gang. Der er nok flere ting i det – for det første så er jeg altså mere end almindelig begejstret for Australien, som har så meget mere “personlighed” efter min mening end Singapore. For det andet så er jeg alvorligt træt af vores hjælper, og det er kommet dertil hvor Mark engang i mellem må minde mig om jeg bliver nødt til at snakke med/til hende. Hun skal fyres, ingen tvivl om det nu. Jeg skal bare finde et tidspunkt hvor det lige passer ind i alle planer der allerede er lagt mht Uno, gæster osv. 

Og så er jeg måske blevet ramt at lidt Singapore Blues. Jeg føler lidt jeg mistet gnisten efter vi er kommet tilbage, jeg ved ikke rigtig hvad mit formål er herude (det lyder meget dybt), jeg havde håbet på jeg kom til at arbejde mere end jeg har gjort, havde troet det var nemmere at finde noget arbejde der ikke var på lokal kontrakt (men det er også svært at forvente man kan få deltid, fornuftig løn og fleksible arbejdstider), og når man nu per default ikke er top extrovert, så er det ikke bare easy peasy at vade ind i nye mennesker og netværk. Ja, jeg kan godt søge et fuldtidsjob, men det var på intet tidspunkt det der var meningen med at tage herud at vi skulle tilbage til samme hamsterhjul, og vi er begge enige om at med Mulles skole fra 9-14 så skal han ikke opdrages af en hjælper resten af hans vågne tid. 

Jeg er ikke i tvivl om jeg nok skal blive singa-glad-igen, jeg skal bare lige hive mig selv op ved nakkehåret og se på alt det gode der er herude. For det er der heldigvis rigtig meget af ❤️

Continue Reading

Surfs up, dude!

Indledningsvist vil jeg gerne starte med at sige at jeg drømmer om mange ting. Længere ben, en skyhøj forbrænding, 6-pack, at have mere tålmodighed, være mindre fordomsfuld osv. Grunden til jeg starter med dette er, at sidste gang jeg var inde på det kommende emne, blev jeg voldsomt upopulær blandt venner og familie. Og emnet er Australien. Sidste gang fik jeg sagt noget i stil med at det ville være en drøm at flytte til Australien og vi for sjov prøvede at lave regnestykket på om det ville kunne give mening et par år eller ej. Og jeg kom i problemer. Og i ved udemærket godt hvem i er!!! 😉  – Nu er vi tilbage – Stadig Australien, men denne gang er vi fløjet til Sydney og er så på roadtrip op til Brisbane. Og jeg bliver nødt til at sige – jeg elsker elsker elsker det her land. 
Vi er kørt i bedste Sarah stil igen, totalt uplanlagt og bare “ser hvor vinden blæser os hen”-ish, velvidende at vinden altså skal få os til at ende i Brisbane den 23. November hvor vi har et fly tilbage til Singapore. Vi startede med et par dage i Bondi Beach hvor vi fik set strand, beach boys and babes, tog bussen(!!!) til Sydney og så på Opera Huset, Sydney Harbour Bridge, fik kolde øl og havde det skønt. Mullen og jeg blev desværre lidt småsyge de første par dage, så det var ikke alle dage der var lige aktive. 

Bagefter pakkede vi bilen og drønede til Hunter Valley for at få lidt god mad og vin, og det var sjovt at prøve. Vi kunne ikke lade være med at sammenligne det med Margareth River og selvom Hunter Valley var skøn tror jeg nu nok mere vi er til MR – Vi synes vinen var bedre og selve stedet var også bare mere charmerende end her. På denne tur har vi indtil nu kun benyttet os af Airbnb, og det har til gengæld været genialt. Det sted vi boede i Hunter Valley lå mere eller mindre midt i hele vin-mekkaet, så det gjorde det hele lidt nemmere. Vi var blevet anbefalet at tage til noget der hed South West Rock efter Hunter Valley – det skulle ikke være så turistet og være et fantastisk sted. Desværre fik jeg booket et forkert sted, som lå en times kørelse væk fra det anbefalet sted, og vi kunne ikke slippe ud af det uden blive charget mere eller mindre hele fee-et, hvilket vi faktisk var ret trætte af. Så vi endte op med at rykke den falske booking en dag frem og så tage en dag i SWR inden vi så tog videre til det der hedder Scotts Head. Og nu ved jeg der er flere der måske ikke vil tro på mig – men vi boede på Motel. Det var sgu lidt en vild oplevelse. 

Yes. Vi boede her. Også Mark!

Det virkede fint, men kunne måske ikke bo der en uge…. 😀 Men med free wi-fi tror jeg mere den mente at alle units delte en 56k-opkobling. Vi var ikke rigtig imponeret af SWR. Der var smukke steder – ingen tvivl om det. Men langs kysten i Australien er det hele sgu så smukt, så det kommer mere ned til en mavefornemmelse synes jeg, om stedet er noget for en eller ej. I går pakkede vi så bilen og kørte mod det der Scotts Head, som vi faktisk allerede var lidt sure på inden vi kom. For vi synes det var lidt røv-banan at vi ikke kunne slippe uden om det, og bare komme videre til Byron Bay uden at miste 1000 kr. Men nu måtte vi jo bare tage det som en oplevelse. Og det var den bedste fejltagelse vi har lavet længe. Vi har fået den mest fantastiske lille hytte med udsigt ud over vandet, byen er totalt afslappet med et par butikker, en lækker kaffebar og så er der ellers bare surfs up, dude. Mark og jeg har i mange år snakket om vi gerne ville lære at surfe, og havde inden vi fået Max flere gange snakket om at en dag – så skulle vi altså prøve det. Men ligesom med så mange andre ting, så tager dagene og praktikken hinanden og man får det ikke gjort. Det viser sig så, at ham vi lejer lejligheden af har surfet i 50 år, og han vil da gerne lige give os lidt tips og tricks og vi kan låne et board af ham. Så i dag har vi på skift plasket rundt ude i bølgerne, i jagten på “BØLGEN”. Og bevares – vi er absolut ikke gode, elegante eller i nærheden af at være surfere, men hold nu kæft hvor har det været sjovt. Vi har begge fået så meget face-kick af bølgerne i dag, at det er et under at vi ikke ligner Mr. Potato head på en dårlig dag. 

Faktisk er det her sted så helt igennem fantastisk, at vi har valgt at springe Byron Bay over og bliver her i stedet – og så køre direkte til Gold Coast bagefter. Det betyder også vi har nogle ekstra dage med surfer-leg og ømme arme. Og det bringer mig tilbage til min indlednig. For vi kunne godt bo her. Her er skønt. Her er ro. Og jeg ved ikke hvad det er med landet her, men det giver os begge en ro indeni som vi har svært ved at finde andre steder. Vi er nok begge lidt rastløse af natur. Men her ryger vi fuldstændig i zen. Det er ikke er Bondi-Beach, Sydney osv der trækker – men det er denne her fuldstændige laid back livstil som kan noget, så lige nu er debatten om det skal være MR eller Scotts Head. En ting er sikkert – det er absolut ikke sidste gang vi er i Australien og vi bliver nok også mere og mere hooked på at Australien kunne være vores gamle-land. Så skal vi bare finde ud af hvornår vi er gamle (nok). Så i derhjemme i henholdsvis Allerød og Hillerød kan godt lade være med at hidse jer op endnu. Vi flytter ikke i morgen… Jeg er jo kun lyv-og tyve og selvom Mark nærmer sig de 40 år med hastige skridt, er det ikke endnu vi er gamle. Det er en drøm. Og drømme er skønne. Og man må ikke skælde en drømmer ud… 

Continue Reading

Når tingene bliver sat lidt i perspektiv…

Da vi kom hjem fra Danmark var jeg en tur forbi hudlægen, til hvad jeg havde håbet var en ” Så er du all good”-igen konsultation. Desværre kunne han ikke sige det med sikkerhed for de to områder på ryggen, som hele tiden har haft lidt deres egen vilje. Så jeg fik taget ny biopsi på begge pletter, og har så måtte afvente resultat igen. Og jeg var indstillet på jeg skulle igennem en behandling mere, for de har slet ikke ændret sig til trods for nu to behandlinger. Men heldigvis blev jeg positivt overrasket. Og det var altså bare fedt fedt fedt, for nu er jeg heldigvis så god som ny (så ny som en snart 43-årig kan være). Så kan det godt være man kæmper lidt med at tabe bearnaisedragten og få en glad navle, eller til tider bliver ekstra gråhåret over Gerlie, eller har lyst til at lave Uno om til et gulvtæppe – Men det her vinder altså over alt andet.  

For det er fan-fucking-tastic! Men altså, det er lidt noget andet at gå til lægen herude end det er i DK. Jeg ved ikke om det er fordi de er mere grundige, eller fordi de tjener kassen på os og bare ser os som en omvandrende pengemaskine, men i DK da jeg fik taget biopsi blev jeg bedøvet og fik skrabet lidt hud af med hvad lignede en lille is-scooper, og så et plaster på og ud af vagten med mig. Herude, blev jeg bedøvet og så fik jeg lavet biopsi, og blev bagefter syet, og var så efterfølgende inde for at få fjernet sting. Men til gengæld er de utrolige rare og virker en tand mere fornuftige end min ferske solforskrækket hudlæge jeg havde i Danmark. Måske var hun egentlig fritids-vampyr… 🧛‍♀️ – Men herude er deres holdning, at ja jeg skal bruge solcreme, men nej jeg skal ikke holde mig ude af solen resten af mit liv, for selvom jeg sad i et mørkt rum i alt evighed, ville jeg stadig kunne få hudkræft igen fordi de skader jeg har er gamle og ikke en der kommer fra den ene dag til den anden. Så ja til forebygning og nej til hysteri. Og det er altså lidt en befriende holdning når nu vi er herude hvor solen skinner lidt mere og man bare er mere ude. 

Min svigerfar og jeg har lavet et væddemål – Hvem der står mest hakket når de kommer ud til jul, eller nok mere hvem der først når et mål vi i fællesskab har sat. Taberen skal give middag med drinks til hele puljen, så der er lidt på spil – og det er altså altid lidt sjovt. Om ikke andet fordi man kan stikke til og heppe lidt på hinanden. Jeg havde inde vores vædemål allerede besluttet mig for at nu går jagten ind på den glade navle, men må sgu indrømme at bearnaisedragten er lidt mere stædig herude i Rose-land, end den var hjemme i DK. Men jeg har allieret mig med en benhård personlig træner, der kører mig midt over 4 gange om ugen, så skal nok finde min glade navle, selvom den har været missing in action i mange mange år… 

På fredag går turen igen til Australien. Denne gang flyver vi til Sydney og så har vi lejet en bil, og så er det ellers roadtrip op langs kysten med et enkelt smut ind i landet til Hunter Valley vin-område. Vi kører op til Brisbane, hvor vi så tager flyet hjem igen – vi skal være væk 2 uger denne gang, og jeg glæder mig helt vildt. Den sidste måned har ikke været så “familie” venlig, for først var jeg i DK med mullen, og ugerne efter har Mark enten været væk hele ugen pga rejse med arbejde, eller haft lange dage der har trukket tænder ud. Så det bliver rart med lidt tid til at finde hinanden igen, og ikke bare have sideløbende liv og en gang i mellem spise lidt aftensmad sammen.  Det er åbenbart en “ting” at mange går fra hinanden når de kommer hjem fra en expatoplevelse herude, og jeg kan godt se hvor faldgrupperne er. For man bliver som moren herude, meget hurtigt chef og egenrådig over hus, hund, barn og ledige kalendertid på mandens vegne, og mange har måske rigtig meget alene tid. Så kan godt se hvorfor folk glider fra hinanden, hvis man ikke gør en indsats for at fortsætte med at være gode kærester og venner, og passer på hinanden og forholdet. Men det synes jeg heldigvis vi er gode til, og altid har været, så alt er godt (selvom Mark mener han får en del skideballer engang imellem, men så kan han jo altså bare lad være med at være så mandet….🤦‍♀️)

Vi sendte Gerlie hjem på ferie og det var altså skønt at være uden hende. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er konceptet med at have en hjælper, eller det er hende men hold nu kæft hvor jeg nød at være alene hjemme, uden at have en skygge listende rundt om mig hele tiden. Men jeg er nok kommet frem til at lige meget hvad bliver jeg nødt til at slå op med Gerlie…

Så må jeg finde ud af om vi skal have en ny, eller være foruden. Men skal vi have en anden, skal hun altså kunne finde ud af at navigere rundt i et køkken… Men lige nu skal vi lige igennem julen først, men tror hun ryger når vi rammer 2019, ny hjælper eller ej. 

Totalt expat-probelmer I know! 😆

XOXO

Continue Reading

Trådt i hovedet af en hest…

Det er lang tid siden jeg har følt mig trådt i hovedet af en hest – Der hvor du er træt med træt på, ansigtet er hævet og man er bare øm, groggy og lever ikke helt op til sit fulde potentiale, og man ved det bliver en lang dag 😆. Men der er jeg i dag. Vi landede fra DK i går eftermiddags, og flyveturen gik rigtig godt. Næsten for godt, måske. For Mullen sov i 9 timer i streg, så da vi steg ud af flyveren kl 16.15 Singapore tid, var han næsten lige vågnet. Så da vi ved 20-tiden tænkte at det var ved at være puttesove-tid, der var vi på matriklen ikke helt enige. Så Max faldt i søvn v. 2-tiden, og jeg lå så og roterede som en anden grillkylling til kl 03.30… Tak for det. Jet lag, du er en skiderik!

Jeg har længe tænkt på jeg lige skulle opdatere bloggen, for det er jo ikke fordi vi ikke har oplevet noget at der har været lidt stille den sidste måneds tid. Men tiden er bare stukket af fra mig. Det travle liv som expat-wife har SIMPELTHEN taget overhånd…eller også har jeg bare været for doven, man ved det (næsten) ikke. Nåh, men den sidste tid kort opsummeret; 

Formel 1. Wroooom wroooom – det var ræs, og det var sjovt at opleve. Vi var både derinde lørdag og søndag. Og begge dage var sjove, bare lidt på hver deres måde. Lørdag var vi “civilicerede”, hørte lidt musik med en kold fadøl i hånden og så nogle biler drøne rundt. Vi var hjemme v. 22.30 tiden og alt var godt. Så var der søndag. Og den tog lidt røven på os (mere den ene af os en den anden, men det er en anden sag). Vi startede med champagne brunch på et meget fint sted der hedder Fullerton, som er kendt for deres weekendbrunch. Maden er fantastisk, du kan få stort set alt hvad hjertet begærer. Og så var der champagnen. Det var free flow, så i de 3 – 4 timer vi nu havde bord, blev der bare hældt på os, non-stop. Og på et eller andet tidspunkt, gik der 8.B stive teenanger i den, og voksne veluddannet mennesker blev lige pludselig aber, og bundede champagne som konkurrence og der blev hånet og råbt DRINK DRINK DRINK, hvis man lige var lidt bagud. Min veninde endte med at falde i søvn adskillige gange på toilttet, knække sig og have mere eller mindre black-out i flere timer. Vi må have været et skønt bord at sidde ved siden af 🤩


Vi var også på en get-away til en paradis-ø der hed Nikoi. Det var altså helt utroligt smukt, og virkelig en oplevelse. 15 hytter i alt på hele øen, du kunne gå øen rundt på 30 min., ingen 7/11 eller anden turisteri..og det var så skønt. Jeg føler mig virkelig priviligeret engang i mellem.

Det eneste der var at sætte en lille fedtet finger på, var maden. Den var desværre ikke helt samme niveau som resten af øen. Så jeg tror det er første ferie hvor vi ikke lige har taget de obligatoriske ferie-kilo på, for vi gik i seng sultne de første to aftner, og den eneste grund til vi ikke led sultedøden var fordi vi spiste Mullens børnemenu istedet. Til sidst blev det dog for meget, og vi var blevet for sultne, så vi klagede til manageren og så skal jeg da ellers love for vi blev overvåget fra det sekund vi satte os til bordet og til vi gik igen. De var over os som høge, om maden nu var fin nok, om vi ville have noget andet osv. Og skal alt være fair, så blev maden marginalt bedre. Men altså – hvis vi skal afsted til Nikoi igen, tager jeg nok lige en madpakke med hjemmefra 😝

Dagen efter hjemkomst fra Nikoi, gik turen mod Danmark. Det var egentlig ikke meningen at vi skulle have været hjemme før på den anden side af nytår, og jeg havde affundet mig med at jeg ikke skulle se min morfar så længe. Da jeg var hjemme i sommers, gik der længe før han egentlig kunne huske at jeg var hjemme, og jeg ved også at jeg forsvinder længere og længere væk fra hans hukommelse. Og det er svært, men det gør det næsten også lidt nemmere at være så langt væk fra ham. For jeg ved, han ikke kan huske om jeg har været der eller ej.

Men, det var rigtig dejligt at se ham, og Mulle og jeg havde et par dejlige dage på Fyn. Og når man sidder og spiser en frokost med ham, og får en kold fadøl, så er det næsten som om alt er som det skal være. Og jeg ved han storhyggede sig, og det er sådan jeg gerne vil huske ham. Lige præcis som han sidder der på billedet. 💙

Men der er ingen tvivl om, at denne tur hjem var en  Farmor/Mulle tur. Farmor savnede Max, og i øjeblikket sker der så meget med Max og hans udvikling, så hun var måske lidt bange for at blive “glemt”, og ikke længere have det specielle bånd med ham som de havde inden vi tog afsted. Når man tager en beslutning om at rejse på den anden side af jorden uden resten af familien, må man også en gang i mellem være lydhør når familien siger de savner og det er svært. Så vi fik bestilt en billet og afsted med os. Heldigvis blev Farmors frygt gjort til skamme, for udover det var en engelsk talende Mulle, så var han præcis lige så glad for Farmor som han var da vi boede i Danmark, og vidste præcis hvor hans ting var, og hvordan man kunne sno både Farmor og Farfar om sin lillefinger. Så Mullen er kommet hjem med tyndslidte kysse-kinder.
Denne tur har været mindre hektisk end de andre gange vi har været hjemme – har virkelig prioriteret hårdt denne gang, for selvom det er dejligt, skønt og fantastisk at være hjemme, så har jeg også nemt ved at lave for mange aftaler, fordi jeg så gerne vil se så mange som muligt på så kort tid som muligt, og med en 4-årig på slæb ender det ikke altid godt.
 
Så til jer jeg ikke nåede at se denne gang – så håber jeg vi ses næste gang. Og ellers er I jo altid velkomne til at smutte forbi Singapore ❣️

Continue Reading

Sjovt trumfer pænt…

Jeg ved jo godt, at jeg bliver opfattet som den stille, pæne, lidt mystiske, rolige og pige 👸. Hende der aldrig bander, drikker, siger upassende ting eller som man på nogen måde kan slå sig på. (Det sidste, måske primært fordi jeg er lidt blød i kanterne, men det er en anden snak.) En rigtig prinsesse om man vil. Men den, ellers utrolige sandfærdige opfattelse,  skal jeg da ellers lige love for jeg har gjort en ihærdig indsats for at få rystet af mig den sidste uges tid. 
Min ene legekammerat kom ENDELIG tilbage fra en evighedsferie i Danmark, og det skulle selvfølgelig fejres med en damefrokost. Desværre viste det sig, at hun SIM-PELT-HEN var for træt til at gå ud og spise, så kl 11 stod hun ude på vores terasse med en flaske champagne som vi jo lige kunne nyde og sige hejhej til, og få ordnet verdenssituationen. Og så skete der det, der sker engang imellem. Det skidt smagte af mere. Og der var vi jo heldigvis ikke for fine til at finde først Rom frem, og derefter Gin’en frem. Og heller ikke for fine til at sende bud hos hjælper til at fixe noget Tonic til os… og få hentet vores unger… Og så var der jo også lige Rose og kolde øl der skulle smages på. Ved virkelig ikke hvad der stak os, men hvad end det var så var det fandme sjovt. Mark havde inviteret mig ud og spise om aften (inden han vidste vi var stukket af i en teenager-brandert), så vi fik lokket Signe og hendes mand med, og selvom Signe og jeg nok var en smule mere overrislet end resten af selskabet, så var det super hyggeligt indtil Signe fik tømmermænd på vej hjem i taxaen. #Expatwife#clichecometrue

Stive Jytte 1 og 2 til middag…

Dagen efter var det så knap så sjovt. Som i, jeg sad i vores nærmeste shoppingmall kl 11 og kørte en burger med fritter ned. Forstår simpelthen ikke hvorfor jeg ikke taber mig 🤷‍♀️ Fordelen ved at være relativt ramt var at jeg skulle på Barbiernes (5 stk i alt) årlige Nice tur samme aften, så sov fra det sekund jeg satte mig i flyet og så 9 timer frem. Første gang det er sket, og jeg kunne li det. Det er 11. år i træk vi er i Nice. Samme sted, samme bar, samme strand – og de sidste mange år, og så den samme lejlighed. If it aint broke, why fix it! Så vi har en opsparingskonto som vi betaler ind til, og en gang om året har vi så en forlænget weekend som kort kan koges ind til at bestå primært af noget med hvede, alkohol, solseng og upassende samtaler. Og det er fedt. Som i rigtig fedt. At have tøsetid så koncentreret, uden at blive afbrudt af “moar”, hente/bringe-logistikproblemer, dårlig samvittigheder og bare være sig selv nærmest på den fedeste ego-bøf måde. Men indrømmet det er nok ikke særlig pænt – hverken for syn eller ørerne hos andre uskyldige danskere der er inde for høre-vidde. 
Bevares, en i alt 20 timers rejsetid t/r for 72 timers fis og ballade er en smule langhåret, men det var alle timerne værd! Og jetlag kan drikkes væk, fandt jeg ud af. 

Mine drenge ❤️

Det gav så også farmanden alletiders mulighed for bruge lidt tid sammen med Mullen. Og det var tiltrængt – for dem begge tror jeg faktisk. Jeg ved, de begge havde været lidt nervøse på hver deres måde over jeg forlod landet, men de storhyggede sig. Det var bare så fedt at se. 

Det eneste der måske ikke var helt optimalt, var at den kære Unofis ENDNU engang fik en omgang racermave… tror han var utrolig tæt på at blive aflivet ☠️, så nu har han været en tur til lægen igen igen og er på en ny omgang medicin. 
Det er en mega uholdbar situation, det ved jeg desværre godt. For det ødelægger vores nattesøvn, og det er top frustrerende at komme hjem til et overskidt gulv i tide og utide. Og det er super synd for ham. Men jeg giver ikke op uden kamp 💪 (og der er heldigvis et år til næste Nice-tur, så forhåbentlig har manden min glemt hvor træt han var af firbenet i mellemtiden.) 

Jeg var til tjek hos hud-hviskeren i ugens løb, og havde selvfølgelig håbet på et grønt lys til alt var væk. Det kunne han desværre ikke give mig (endnu), fordi det stadig var så lyserødt og “skallede” lidt, men det var åbenbart ikke muligt at se om det var en del af helingsprocessen eller om det var fordi det ikke var helt væk endnu. Men jeg krydser fingre for alt er a-okay, og skulle der være en lille snas tilbage, så kan han bare komme an med sit flydende nitrogen – han skal bare holde sin lortecreme væk fra mig… altså medmindre det er eneste der vil virke, så napper jeg også den i stiv arm(ish). 

I næste weekend går det løs med Formel 1 her i Singapore. Vi har 3 dages billetter (fredag-søndag), og jeg er sikker på mandag bliver en dag man bare har lyst til at lave ctrl-alt-delete på. Vi skal afsted med vores engelske venner herudefra og de giver den altså gas – så tænker jeg giver min lever en velfortjent pause denne weekend, og skåler lørdagen af med et koldt glas vand…eller en cola zero hvis bølgerne går højt. 

God weekend derude…

XOXO

Continue Reading

Tillykke hvor end du er…

I dag ville min mormor være blevet 82 år. Det er vildt hvor hurtigt tiden flyver afsted, uden man næsten ænser det. Det er lidt over et år siden vi måtte sige farvel til hende, og på den ene side virker det som om det lige er sket, og samtidig virker det som flere år siden. Min mormor og morfar passede på mig, da min mor ikke selv kunne, og da min mor døde, samlede de mig op og passede på mig, som var jeg deres egen lille pige. Min mormor og morfar blev min mor og far.

Dem der kender mig, ved at min mormor og mig havde utallige kampe, fra jeg var helt lille. Hun var en though cookie, en strid banan, kunne blive noget så ond i sulet, var uden filter og fik tit og ofte sagt ting der gjorde mere ondt end de gavnede. Ikke fordi hun mente det ondt, men hun havde en mening og mente at den skulle vi andre også høre, om vi ville det eller ej. Og jeg gav tilbage af samme skuffe. Men hun var min stride banan. Og hun ville mig altid det bedste, selvom det til tider var pakket lidt skævt ind. Men jeg var aldrig et sekund i tvivl om at hun elskede mig. Jeg er så glad for hun nåede at se mig “blive voksen”, for jeg ved hun var så bekymret til tider. Hun var så bange for jeg skulle “ende som min mor”, og rode mig ud i ting hvor jeg ikke kunne bunde. For jeg havde horn i panden, et temperament der ikke altid var godt for mig selv og et behov for at bevise at ingen bestemte over mig. Men jeg fik en uddannelse, hun så jeg faldt til ro med Mark, vidste at Marks familie havde åbnet deres arme og hjem for mig og hun så vi fik Max, som var lidt i mod alle odds. Og hun så at vores egen familie var blevet stærkere og havde fundet hinanden igen, selvom det måske var over nogle sørgelige omstændigheder.

Jeg har så meget respekt for hendes beslutning om at vælge at tage herfra og ikke få amputeret hendes ben og derved miste hendes værdighed, livskvalitet og leve et liv i smerter og afhængighed af andre. Men hun var klar. Det var bare os andre det ikke helt var det endnu.  

Jeg savner at høre hendes stemme når jeg ringer, der siger “Hej Skattepige”, og dage som i dag, savner jeg hende bare ekstra meget. 

Så giv et kram til dem i holder af – pludselig kan de være lidt for langt væk… 

Continue Reading